Hvad kan vi se

Undersøgelsen giver os detaljerede billeder af dine organsystemer. Det er en omfattende undersøgelse, hvor vi scanner 7 regioner (hoved, brystkasse, ryggen opdelt i 3, mave og bækken). Det er specielt kræftsygdomme, vi gerne vil opdage, før det er for sent.

Kræft fylder meget i sundhedsvæsenet. Vi har stort set alle sammen haft et familiemedlem, en ven eller kollega, der har haft en ondartet sygdom. Det kan få en til at tænke på sit eget helbred og ønske at sikre sig bedst muligt mod at blive alvorligt syg af noget, der kunne have været opdaget og behandlet i tide.

Herhjemme dør ca. 15.000 mennesker hvert år af en kræftsygdom. Det svarer til cirka 1/5 af alle dødsfald. Ofte bliver disse ondartede lidelser opdaget for sent. Det illustreres ved, at ca. 8000 af dødsfaldene sker mindre end 1 år efter, at diagnosen er stillet.

Det er tragisk, når vi ved, at en kræftknude ofte er mange år undervejs.
Vi vil altså meget gerne opdage sådan en knude, inden den giver symptomer eller har spredt sig. På det tidspunkt er sygdommen nemlig ofte uhelbredelig.

Jo tidligere du opdager en ondartet knude, jo større er dine chancer for at blive helbredt. 

Der findes ingen undersøgelser, der med garanti vil opdage alt ondartet, der måtte findes i kroppen, men den type MR-scanning, vi tilbyder, er den bedste undersøgelse, der eksisterer i dag til screening af hele kroppen for ondartede lidelser på ellers raske personer.

Statistisk set forventer vi at finde en ondartet lidelse hos 0,5-1,5 % af alle undersøgte personer, der er over 40 år. Vi ved også, at vi i gennemsnit finder omkring én godartet forandring pr. undersøgelse, f.eks. en muskelknude i livmoderen eller en væskefyldt blære (cyste) i en nyre. Disse fund beskrives også, da de ikke er en del af den normale anatomi, men de er som regel helt uden sundhedsmæssig betydning.

Som al anden screening bør en helkropsundersøgelse gentages. Ideelt set hver 12-18 mdr for at opdage noget eventuelt nytilkommet. De efterfølgende scanninger giver desuden radiologerne nogle billeder at sammenligne med, og det øger værdien af undersøgelsen.
I de mellemliggende perioder skal man naturligvis stadig være opmærksom på symptomer, der kan være kræft, og søge læge hvis de opstår.

 

MR er optimalt til at undersøge for forandringer i:

Hjernen
Rygmarven
Knoglemarven
Lymfeknuderne
Skjoldbruskkirtlen,
Leveren
Galdeblæren
Nyrerne
Binyrerne
Milten
Bugspytkirtlen
Blæren
Livmoderen
Æggestokkene
Testiklerne
Bindevævet.

Mange steder vil vi kunne opdage ondartede forandringer helt ned til 3-4 mm i størrelse.

MR har derimod en begrænsning i kvaliteten ved undersøgelse af:

Tyktarmen (her findes allerede screeningstilbud i det offentlige sundhedsvæsen).
Brysterne (her findes allerede screeningstilbud i det offentlige sundhedsvæsen).
Prostata
Lungerne.

De luftfyldte lunger er en udfordring for MR-scanneren, men vi scanner naturligvis lungerne, så godt som teknikken tillader os det.

Brysterne og prostata fremstilles faktisk rigtigt flot på MR, men billederne er meget vanskelige at tolke selv for den dygtigste specialist.

MR er uegnet til at undersøge:

Huden
Spiserør
Mavesæk
Tyndtarm (kan gøres med kontrast)

ANDRE FUND
Selv om vi koncentrerer os om at finde eventulle kræftsygdomme, vil man også kunne se andre forandringer på de detaljerede billeder. Der vil være fund, vi reagerer på, da de kan have stor betydning, en udposning på hovedpulsåren eller på kar i hjernen, tidligere slagtilfælde i hjernen, sammenfald i ryggen, fedt- eller skrumpelever med mere.

ARME/BEN
Ondartede knuder, der opstår i arme og ben, er meget sjældne. For at begrænse tidsforbruget på scanningen, undlader vi at inkludere arme og ben i vores undersøgelse.

KONTRAST
Der vil være enkelte undersøgelser, hvor vi vil anbefale at scanne et område af kroppen igen – i sjældne tilfælde med brug af kontrast – for at se vævsforskelle endnu bedre. I så fald aftales tid til en ny scanning en anden dag. Der vil naturligvis følge individuel information med en sådan undersøgelse.